Books / fiction for children / roman

Hubert og pletten


Description


På vej til skole møder Hubert en hund, der tisser på ham lige midt foran på bukserne. Hvordan skal Hubert dog klare skoledagen uden at blive drillet?

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Vibeke Axelsen

2007

Bogen kan læses som fritidslæsning af børn fra 9 år.

Bogens forfatter er norsk og ikke så kendt i Danmark, mens illustratoren Jon Ranheimsæter vil være kendt for læserne, måske især fra bøgerne om Jack Stump. Hovedpersonen i denne bog er drengen Hubert. Handlingen foregår i et tidsrum over en skoledag. På vej til skole møder Hubert en lille sød hundehvalp, der desværre kommer til at tisse på ham, så det ser ud, som om han selv har tisset i bukserne. Den strenge lærer Henry ser ikke med milde øjne på, at man kommer for sent, så Hubert har ikke tid til at gå hjem for at skifte. Hubert er dog vældig bange for, at ingen i skolen vil tro på hans historie om hunden og for at blive voldsomt drillet og chikaneret af både klassekammerater, de store drenge og de voksne. Derfor gør han sig i skolen alle mulige og umulige krumspring for at ingen skal se pletten. De groteske situationer, som hele bogen - til sidste side - er fyldt af, både i teksten og i illustrationerne er morsomt beskrevet og illustreret. Handlingen slutter med en lille fin og overraskende pointe, hvor Hubert får hævn over Henry.

Der er indtil nu udkommet to bøger i serien om Hubert. Der er i bogen adresse på en hjemmeside: www.abc-forlag.dk, hvor man kan læse mere om Hubert, downloade sjove opgaver m.m.

Læserne får en morsom, overdrevet og grotesk historie om, hvordan en skoledag på grund af en lille ting pludselig kan gå hen og blive meget anstrengende og anderledes.