Books / fiction for children / roman

Hugo får en hund


Description


Hugo ser ikke ret godt. Han ønsker sig en hund, men får i stedet for en elefant - helt gratis.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. June 2010

By

By

Karsten Boll

d. 3. June 2010

Her er tre læsetræningsbøger for børn i 1. klasse, som skal læses i rækkefølge.

Oscar K alias Ole Dalgård har lavet en fin, skæv historie om Hugo, der er meget svagtseende. Det har haft den konsekvens, at han er smidt ud af skolen. Han kommer hos manden Kebab i butikken Glemte Dyr, hvor elefanten Holger er ved at spise Kebab ud af forretningen. Hugo ønsker sig en hund, og Kebab forærer ham Holger. I Hugo og Holger går Hugo til dressur med Holger. Det går ikke så godt i starten. I I skole med Hugo og Holger får vi forklaringen på, hvorfor Hugo blev smidt ud af skolen. Der lægges op til yderligere fortsættelser af historien. Sproget er letflydende, dialogrigt og let at læse med en lix mellem 11 og 13. De lidt kantede klip er med til at understøtte den finurlige historie. Illustratoren har tidligere illustreret Ørnens øjne af Altschuler og Sent ude af Mats Berggren.

Der er utroligt mange gode begynderlæsnings- og læsetræningsbøger for børn i 7-8 års alderen, men ikke umiddelbart nogen med så skæv en historie som denne til selvlæsning i 1.-2. klasse.

Rigtig god historie til læsetræning for målgruppen. Eneste minus er, at man skal købe alle titlerne for at få det samlede udbytte af historien. De tre første bind kan absolut anbefales.