Games / computergames

Human fall flat


Description


Bob er et helt almindeligt gennemsnitsligt menneske. Han har ingen superkræfter, han kan ikke flyve og han er ikke udødelig. Men han er alligevel på en mission, der hele tiden driver ham frem mod mere og mere komplicerede puzzles. Fra 8 år.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 18. Sep. 2020

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 18. Sep. 2020

Sjovt og udfordrende 3D-platformspil i 3. person, hvor man skal styre en geléagtig figur igennem baner fyldt med forhindringer. Kan spilles fra ca. 8 år.

Spillet er et indiespil, som udkom i 2016 og pt har solgt over 5 mio ex. Denne "anniversary edition" indeholder 14 scenarier - mod de oprindelige 9. Spilleren styrer en geléagtig figur, som skal finde udgangen i hver bane. Man styrer hver arm for sig, og man kan også hoppe. Man skal løse forskellige puzzles ved hjælp af logisk sans og med tanke på fysikkens grundregler. Det kan fx være at flytte en kasse hen på en plade, som åbner en dør. Man kan spille alene, 2 personer sammen lokalt eller 2-8 spillere online.

Spillet er rigtig sjovt, ikke mindst pga. de mange situationer, hvor figuren ikke reagerer som forventet. Spillet udfordrer spillerens kreativitet, logiske sans - og helt klart også tålmodighed. Ind imellem er det frustrerende at spille den samme bane igen og igen. Banerne bliver gradvist sværere og mere udfordrende. Ofte kan man godt regne ud, hvad man skal gøre, men det er ikke nemt i praksis. Det er sjovest at spille sammen. Styringen er enkel og foregår med ganske få taster. Grafikken er uhyre simpel og består af store farvede flader uden ret mange detaljer. Baggrundsmusikken er behagelig klavermusik. PEGI: 3. Spillet henvender sig til både børn og voksne.

Spillet minder en del om både "Octodad - dadliest catch" og "Surgeon simulator", hvor man skal samarbejde om at styre hhv en blæksprutte og en kirurg. Spillene haves ikke til PS4 på bibliotekerne pt.


The libraries' assessment

d. 26. Nov. 2021

By

By

Finn Christiansen

d. 26. Nov. 2021

3D puzzle- og platformspil, hvor man skal styre en gelé-figur gennem baner med forhindringer og puzzles. Fra 8 år.

Dette spil er udviklet af én person som et indiespil, og er siden udgivelsen i 2016 udkommet til forskellige platforme. Man styrer Bob, en geléagtig figur, med hvilken man skal løse forskellige puzzles på en lang række baner. Man styrer hver arm for sig og man kan hoppe samt skubbe og trække de forskellige objekter som findes på banerne. De forskellige puzzles skal løses ved hjælp af kreativitet og brug af fysikkens grundregler. Spillet understøtter single-player, co-op for 2 personer på samme konsol samt co-op for op til 8 spillere online. Nærværende udgave til Xbox One og Series X har 17 levels, hvor tidligere udgaver har enten 9 eller 14. Sproget er engelsk.

Dette er en vellykket og meget underholdende kombination af puzzle- og platformspilspil. Alene det at styre den vakkelvorne gelé-mand giver hurtigt sjove og halsbrækkende situationer. Banerne er indlysende lette i starten, men kræver relativt hurtigt masser af kreativitet. Grafikken er simpel og børnevenlig, men mest afgørende er, at de fysiske love er realistiske og pålidelige, hvilket har stor betydning på de sværeste baner, hvor de forskellige puzzles kræver præcision. PEGI: 3. Spillet henvender sig til både børn og voksne.

Lignende gameplaymæssig mekanik i Little big planet 3BrothersHuman fall flat og Brothers : a tale of two sons Human fall flatLignende gameplaymæssig mekanik i Little big planet 3 og : a tale of two sons Human fall flatLignende gameplaymæssig mekanik i Little big planet 3 og Brothers : a tale of two sons .


The libraries' assessment

d. 18. Feb. 2022

By

By

Henrik Schou

d. 18. Feb. 2022

Bob er et helt almindeligt gennemsnitsligt menneske. Han har ingen superkræfter, han kan ikke flyve og han er ikke udødelig. Men han er alligevel på en mission, der hele tiden driver ham frem mod mere og mere komplicerede puzzles. Fra 8 år.

Human fall flat er et unikt 3D puzzle-spil, hvor man som Bob, en hvid plastic-udseende figur skal løse fysikbaserede opgaver, for at komme gennem de åbne baner. Grundet spillets komplicerede kontrol, hvor højre og venstre trigger kontrollerer hhv. Bobs højre og venstre hånd kan simple ting, såsom at ro en båd eller samle en bjælke op være en udfordring. Hvis man spiller multiplayer vil spillet hurtigt blive en øvelse i kaotisk samarbejde, når spillerne forøger at slæbe ting eller hive hinanden rundt på banerne.

Der er ikke nogen historie i spillet, blot åbne verdner fyldt med fysikbaserede puzzles. Der er mange måder at løse opgaverne på, især hvis man spiller sammen med en ven og det kan let blive både kaotisk og humoristisk. Kontrollen kræver en del tilvænning. Det oprindelige spil udkom til PC i 2016 og PS5-versionen bringer ikke rigtig noget nyt med sig. Grafikken er simpel, men velfungerende. På engelsk. PEGI 3.

Spillets fysik leder tankerne til spil som Fall guys - ultimate knockout og Just die already : old people mayhem sandbox, der begge anvender samme ragdoll-effekt og fysikbaserede gameplay.