Hun døde ung

Når klassiske krimier af denne kaliber genudgives, er det fordi der er behov for og læselyst til dem. Miss Marple og Agatha Christie har stadig mange fans, og de er målgruppen for bøgerne.

Forfatter og hovedperson er kendt fra bøger og film, og de 2 genudgivelser, der begge foregår med udgangspunkt fra lillebyen St. Mary Mead, overrasker ikke, men hygger og underholder fortsat. I Hun døde ung flytter et ungt par fra New Zealand tilbage til England, hvor mystiske hændelser og et muligt mord på kvindens stedmor bliver emne for deres og Marples efterforskning. Det forstenede ansigt handler om en kendt skuespiller, der køber et gods i Miss Marples hjemby. Her foregår et mord til en fest, og både gæster og byens indbyggere er hovedpersoner i dramaet. Selv om bøgerne foregår for år tilbage, og sproget ikke er moderne, så er de god underholdning også i dag. Fortælleformen er kronologisk og flydende, og det er på klassisk vis også muligt at gætte med undervejs.

Begge bøgerne er med meget få sproglige rettelser genudgivelser af Poul Ib Liebes oversættelser udgivet på forlagene Carit Andersen, Lademann, Forum, Wøldike og/eller Aschehoug.

Uanset orginalbøgernes alder (1962 og 1976) er det stadig læseværdige og underholdende krimigåder, hvor deduktion, menneskekendskab, intuition og instinkt er afgørende for opklaringen af mord og mysterier i de hyggelige, engelske rammer kendt fra film, tv-serier og Christies bøger med bl.a. Marple i hovedrollen.

Read the full assessment

Genudgivelse af 2 Agatha Christie-krimier i billigsbogsudstyr. Hun døde ung med undertitlen "Miss Marples sidst sag er en rigtig god, klassisk Agatha Christie, der trods de mange år på bagen, stadig er værd at læse for kendere af denne klassiske krimitype og for elskere af Christie. Den har alle de gode elementer, og med Miss Marple til at trække i de rigtige tråde lykkes det at opklare mysteriet om en af hovedpersonernes barndomserindringer: Mordet på hendes stedmor. Bogen er med ny sats, men i samme oversættelse som 1976-udgaven på Forum. Mordet i det blå tog er med Hercule Poirot som detektiv, men her i en lidt mere tilbagetrukket rolle end i flere andre. Han dukker først op et godt stykke henne i bogen, men spiller selvfølgelig sin sædvanlige selvsikre rolle i opklaringen af bogens mysterier, der bringer læseren til Frankrig, rundt i adelige kredse, til tjenestefolk og selvfølgelig forbrydere og politifolk på sporet af juveler og en morder. Denne bog er ikke en af de bedste Agatha Christie-bøger, for tiden er ikke gået sporløst hen over bogen, hvis plot og dialog virker mere gammeldags end bare klassisk. Trods dette vil der klart stadig være læsere til også denne bog af en af de gamle mestre. Bogen er et fotografisk optryk af udgaven fra 1982 på Wøldike.

Read the full assessment

Med henblik på at bogen først skulle udkomme efter hendes død, skrev AC ovennævnte i 40'erne. Denne tilsyneladende velforberedte sortie er kvalitetsmæssigt faldet jævnt ud. Forf. lader MissMarple bistå et ungt ægtepar, Gwenda & Giles, i deres bestræbelser på at opklare et gammelt mord, der har fundet sted i deres nyerhvervede hus. Det viser sig overraskende nok, at Gwendatilfældigvis (!) har boet i huset som barn og på det nærmeste overværet mordet, men fortrængt oplevelsen. Efter at have slugt den kamel kan læseren samt G&G begynde at se sig om i forf.'spersongalleri efter morderen. Sporene er mange og fører flere steder hen. Selvom det ikke hjælper G&G (el. læseren), er det heldigvis tilstrækkeligt for Miss Marple. Person- og miljøskildringoverdrives ikke, men er kun tilstede som staffage, og i det omfang AC's gådefulde mysterier nu engang gør krav på. Forf.'s ærinde er ikke at skriveden 100% realistiske kriminalroman. Hendesforetrukne mål er at beskrive et mysterium, derbunder i en art psykologisk drama, og som uundgåeligt pirrer læsernes nysgerrighed. Således er det også her, hvor AC's solide greb omkrimi-håndværket (i andre bøger er det mere krimi-kunsten) udgør bogens nødvendige ballast. Udkom første gang på engelsk i 1976, tidligere danske udgaver er fra 1976 og 77.

Read the full assessment

Mon ikke Miss Marple for mange er Agatha Christies bedste figur? Nu foreligger så den sidste bog om denne elskelige gamle dame med den skarpe hjerne. Den er udgivet efter Agatha Christies død,men noget kunne tyde på, at den er skrevet for en del år siden. Et ungt ægtepar fra New Zealand slår sig ned i England i det hus, hvor hun boede en kort overgang som lille pige. Det viser sig, atder har fundet uhyggelige begivenheder sted i huset, og ægteparret går i gang med at opklare et mord, som skete 18 år tidligere. De to unge amatørdetektiver, der naturligvis har tid og penge nok,kommer i forbindelse med Miss Marple, og det bliver selvfølgelig hende, der i sidste omgang udreder trådene. Desværre hører vi mere om de to unge, der ærlig talt er de rene papfigurer, end om vorkære Miss Marple. En anden svaghed ved bogen er midterpartiet, som er noget mat. Først henimod slutningen kommer der rigtigt gang i foretagendet. Ikke en af de store Christieromaner, men alligevelvil den bliveefterspurgt, og eksemplartallet må rette sig derefter.

Read the full assessment