Books / fiction / roman

Hundedage : Bølleschæferen og pjoklederen (en næsten sandfærdig beretning)


Description


Forfatteren diskuterer stort og småt med sin hund efter han har trukket sig tilbage fra erhvervslivet til en svensk ødegård - og hunden giver kvalificeret modspil.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Aug. 2013

By

By

Per Månson

d. 20. Aug. 2013

For alle hundeelskere og andre, der gerne vil hygge sig med en humoristisk fortælling.

Forfatteren er tidligere blandt andet racerkører og ejendomsmægler, men besluttede efter stress at stoppe op, købte sig en ødegård i Skåne og ikke mindst en hund, Bølleschæferen. Han lever nu som skribent til forskellige tidsskrifter og har også udgivet to krimier, senest De døde ulves sang, hvor en schæfer på et skånsk landsted også spiller en rolle. Han har i en række år udgivet en blog om sit samliv med schæferen, og det er med udgangspunkt i den, han på opfordringer har samlet en bog. Næsten alle hundeejere taler med deres hunde, som var det mennesker, og Jensen er så gået skridtet videre og har ladet hunden tale med. Han kan så gå og småfilosofere i sin skånske lilleby og lade andre hunde og til dels deres ejere spille med. Det er en velfortalt historie med megen humor og mange reflektioner over forholdet mellem dyr og deres mennesker.

Der er en lang tradition for talende og filosoferende hunde i dansk litteratur fra Storm P.s Grog over Thomas Windings historier om Mester, som Bølleschæferen kan være en voksenpendant til.

Humoristiske, småsnakkende og velskrevne historier om livet med hund i en lille skånsk landsby.