Books / fiction for children / roman

Hundeliv


Description


Billedbog. Der er masser af gang i Arnolds hund King Kong. Det synes mor og far er sjovt. Der er også fuld fart på Arnold, men det kan ingen lide, ikke engang mor og far. Gid man var en hund, tænker Arnold.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. Nov. 2018

By

By

Ingelise Blom Hansen

d. 14. Nov. 2018

Tre bøger i serien "Miniværk" til litteraturlæsning med børn. Arnold ønsker at blive en hund, Vigga skal passe på Farfar Flottenheimer og Sidsel er bange for monstrene om natten. Tre børn har hver især en historie at fortælle. Litteraturformidling fra 8 år.

Hvert miniværk har en historie at fortælle. Historierne handler om børn, der går i skole, og fortællerne er børn. Temaerne er genkendelige for nogle børn og ukendte for andre børn, men alle er kendte temaer. Arnold i "Hundeliv" er anderledes, der er alt for meget gang i ham. Hans hund må gerne være vild, og den får masser af opmærksomhed. Derfor vil han gerne være en hund. Vigga skal passe sin farfar, der er dement. Det bliver til en masse sjov, kærlighed og ansvar. I "Ondskabningerne" kæmper Sidsel mod nattens monstre. Hun er ikke kun bange, men viser mod til at handle. Bøgerne er tænkt til litteraturundervisningen i 2. til 4. klasse. Det er altså titler, der læses for og med børn i danskundervisningen. Der kan hentes litteraturopgaver på alinea.miniværk.dk.

Bøgerne er meget fine bud på litteraturundervisning for børn. Det er ikke letlæsningbøger og læsetræning, men rigtig litteratur, der har noget på hjerte. I alle tre værker spiller tekst og flotte illustrationer sammen og udvider tekstens univers.

Et andet bud på en bog, der har noget på hjerte for de små, kan være Frantz kommer op at slås.