Books / nonfiction

Hundemassage og fysioterapi : bedre bevægelighed og lindring af smerter


Description


Om hvordan du kan hjælpe din hund med massage og enkle fysioterapeutiske greb i forlængelse af dyrlægens behandling. Med afsnit om tidligt at opdage problemer i hundens bevægeapparat, hundens anatomi samt skelet, muskulatur, sener og bånds funktion.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 3. Oct. 2008

By

By

Knud Weile

d. 3. Oct. 2008

En virkelig specialitet for hundeejere, der går meget op i pleje og smertebehandling af deres hunde ved sygdom og aldring.

Efter en kort beskrivelse af hundens anatomi går forfatterparret, der er dyrlæge og fysioterapeut, lige til sagen og gennemgår behandlingsmulighederne for syge og smerteplagede hunde ved hjælp af massage, varme/kuldebehandling og forskellige omslag. Der vejledes grundigt i fysioterapiens metoder brugt på hunde, og det understreges, at de fleste behandlinger skal ske i nært samarbejde med en dyrlæge og med hensyntagen til det eventuelle ubehag, der kan påføres hundene ved fejlbehandlinger. Vejledningen i fysioterapi afsluttes med et par korte afsnit om hundeejerens nødapotek, praktiske behandlingshistorier og tips vedrørende behandlingen af ældre hunde.

Massage som behandlingsmetode for syge hunde og som et middel til at øge kontakten mellem hund og ejer er kort omtalt i nogle nyere hundebøger. Dette er, så vidt jeg kan se, den første bog på dansk om fysioterapi brugt på hunde, og der er kun et par udenlandske titler om emnet på forskningsbibliotekerne.

En forholdsvis krævende bog om anvendelsen af fysioterapi på hunde. Målgruppen er hundeejere, der går meget op i deres hundes velvære og evt. uddannede fysioterapeuter, der her præsenteres for en ny kundegruppe med særlige behov.


Politiken

d. 17. Oct. 2008

By

By

Bjarne Schilling

d. 17. Oct. 2008



Information and editions