Games / computergames

Hunted - the demon's forge


Description


Rollespil. I et actionfyldt fantasyunivers hyres to lejesoldater, elverkvinden E'lara og mennesket Caddoc, til at kæmpe mod monstre, og andre blodtørstige væsener, der er kommet fra underverdenen. Du bestemmer selv hvem af de to hovedpersoner du vil spille som. Historien kan spilles som singleplayer eller i co-op. Desuden mulighed for at spille online i Xbox Live og design af egne baner.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. June 2011

By

By

Thomas W Jensen

d. 29. June 2011

Xbox 360, PS3. Med Hunted - the demon's forge kommer her et actionfyldt og blodigt RPG. Spillet er rated PEGI 18, men målgruppen vil nok være fra 16 år. Sværhedsgraden kan justeres på fire niveauer, men er generelt i den øvre ende. Sprog: engelsk.

Historien i dette spil foregår i et fantasy-univers og handler om elverkvinden E'lara og mennesket Caddoc. De to hyres af en mystisk kvinde til at kæmpe mod monstre og andre blodtørstige væsener, der er kommet fra underverdenen. Jobbet fører dem til sidst til "Demon's forge". Spillet kan spilles som singleplayer eller i Co-op. Både på xbox 360 og PS3 kan der spilles online. Egne kamparenaer kan let designes og deles online i menupunktet Crucible. I singleplayerdelen er der mulighed for at spille som enten E'lara eller Caddoc. Forskellen på de to hovedpersoners kampteknik er meget udtalte og deres evner kan opgraderes løbende. Kampene er mange, udfordrende og kræver taktisk snilde for at undgå at skulle begynde forfra. Spillets force er, at samarbejdet mellem de to hovedpersoner skal fungere godt for at opnå succes. Dette medvirker til at gøre spillet underholdende, især i Co-op. Styringen fungerer fint, men kræver tilvænning på grund af mange valgmuligheder. Spillet skæmmes dog ved nogle grafiske og handlingsmæssige fejl. Handlingen er lidt tynd og kan gennemspilles på under 20 timer.

Blandingen af RPG og actionelementer, der kendetegner undergenren "Dungeon crawler" findes også i spil som Diablo og Torchlight.

Et ret underholdende spil, som gamere med hang til actionfyldt RPG vil få glæde af. Skæmmes lidt af for mange fejl.