Hestebog med triviel handling. Jennies tilværelse trues af forandringer. Hun må lade en elsket, gammel pony aflive, familiens aftager af keramik og akvareller lukker butikken, og faderenovervejer af økonomiske grunde at flytte fra den naturskønne egn tilbage til den hæslige storby. Desuden må Jennie trækkes med en utålelig, rig pige, som dog viser sig at være ganske acceptabel, daJennie har reddet hendes liv. Bogen er ikke en ren trivi, idet der gøres enkelte forsøg på at nuancere Jennies person, uden at det dog virker særligt overbevisende. Bipersonerne er rene skabeloner,og beskrivelsen af den rige piges onde stedforældre er ualmindelig grotesk. Et mytisk element, repræsenteret ved en malet hest på væggen i Jennies værelse, søges uden held integreret i handlingen.Sproget er noget overlæsset og ikke særlig let. Kan læses fra ca. 12 år.