Huset med de syltede hjerter : historier med huse

Sære, foruroligende og fascinerende historier, der helst skal læses og diskuteres med en voksen.

Det er to garvede, geniale og gode folk, der har skrevet og illustreret denne bog. Mouritzen har gennem mange titler skabt sit helt eget univers, og Søren Jessens illustrationer rammer kongenialt hans specielle tone. 7 noveller handler alle om huse og mennesker - eller gør de ? I "Pigen uden øjne" skjuler Helle sig i huset. Hun er blind og kan kun se i et revnet spejl, men kan med sjælen se, hvad der ikke er synligt. I "Pigen, der fik en anden lyd" hører vi om pibemagerens datter, der i jalousi sætter ild til huset og dræber sin far. En bedre slutning ser vi i "Pigen med parykken", der begynder foruroligende med en kræftsyg pige, der i uhyggelige omgivelser sammen med sin lærer venter på at dø. De narrer døden, der er for dum til dansk grammatik. Titelnovellen er virkelig mærkelig, for hvad skal drengen tro om de underlige sylteglas i onkelens kælder - er det frugter eller barnehjerter? Illustrationerne lægger en ekstra dimension til teksten, og giver lige læseren lidt mere at gyse og tænke over.

I 2007 kom Mouritzen og Jessens Danser med djævle, der umiddelbart ligner denne, og ellers kommer jeg til at tænke på folk som Louis Jensen og Dorte Karrebæk, der praktiserer lidt af den samme galskab.

Flotte og fascinerende, men også svære historier, med mange betydningslag. Er det for børn? Ja, mener jeg. Børn fra 10 år kan godt kaperere, at ikke alt kan forklares og forstås, og at det onde også er en del af livet.

Read the full assessment