I jeg-form skildres Pers tilværelse i en periode, hvor familiens situation er truet. Den ejendom, hvor de bor, er saneringsmoden og skal rives ned på trods af beboernes protester. Der er etudtalt fællesskab beboerne imellem, men ejendommen må vige for fremskridtet, og beboerne skal spredes for alle vinde. Heldigvis viser det sig, at en netop afdød beboer har testamenteret en lilleskjult formue til de andre, så de har mulighed for at købe en anden ejendom, hvor de kan bo sammen, - Per og hans forældre er drømmere, for hvem drømme og visioner er virkeligere end den stræbenefter social position og materielle goder, som de finder rundt omkring sig i samfundet. Derfor anses både de og husets øvrige beboere, der også afviger fra normerne, for noget sære, og Per har daogså sine problemer med at begå sig blandt sine jævnaldrende bortset fra de få, som også bærer en drømmer i sig. - Bogen skildrer kontrasten mellem det kreative drømmende menneske med en fastforankring i enarbejder-baggrund og samfundets krav om effektivitet og normalitet. Den henvender sig til unge, som synes om realisme i en folkelig poetisk form, formidlet med stilfærdig humor, menvil næppe tiltale dem, der forlanger action. Bogen er ikke svær at læse, selv om der er indlagt et indre fiktivt plan i handlingen. Fra ca. 13 år.