Books / fiction / roman

Huset på Håbets Allé


Description


Et skudddrama gør advokaten Liz til enke med fem børn. Den yngste søn er handicappet, og kræver ekstra pleje, som en medfølende læge kan give ham, samtidig med at Liz og lægen forelsker sig.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Dec. 2004

By

By

Beth Høst

d. 21. Dec. 2004

Danielle Steel kan jo noget med stærke kvinder. Hun kan konstruere en kvindelig hovedperson, der både viser svaghed, styrke og følelser. Men det er som regel ikke de mere raffinerede skildringer, læseren får. Der fortælles bare lige ud ad landevejen, en smule overfladisk, velafprøvede klicheer rulles frem, men det fungerer oftest upåklageligt inden for underholdningsgenrens rammer. Det er også tilfældet med denne Steel’s nr. 49 i rækken af romaner. Hovedtrækkene er flg.: Liz og Jack er skilsmisseadvokater med en blomstrende virksomhed. De har 5 kønne børn, yngstebarnet har dog nogle sociale handicaps og indlæringsproblemer pga. iltmangel ved fødslen. En vred ægtemand, der mener at tabe på sin skilsmisse, skyder Jack en julemorgen. Resten af bogen handler om, hvordan Liz får samlet sit og børnenes liv op igen. Den handicappede 10-årige dreng er nok bogens "bedste". Han er skildret indtagende og ærligt. Ellers får Liz al hjælp af veninden, hushjælpen, sekretæren, moderen og ikke mindst den godhjertede læge, der tilser den ældste søn efter en svømmeulykke. Lægen får lidt efter lidt den ikke uventede plads i Liz' og børnenes liv. Genkendelig og velfungerende underholdning.