Books / nonfiction / erindringer

Hva'?


Description


Musikeren Lotte Rømer (f. 1950) beretter om at leve med et hørehandicap, både via egne erfaringer og gennem interviews med mennesker, der har samme problem.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 15. Nov. 1999

By

By

Lis Pedersen

d. 15. Nov. 1999

Vi kender vist alle Lotte Rømer som en meget alsidig musiker, der til stadighed formår at forny sig. Hun overrasker sikkert også mange med denne bog, der handler om det hørehandicap, der har fulgt hende i snart mange år. Hun har talt med mange hørehæmmede, deltaget i forsøg, hvor hun blev valgt på grund af sin musikalitet, holdt foredrag, har fortalt om sit handicap i almindelige selskaber, haft kontakt med høreapparatfirmaer og med Landsforeningen for Bedre Hørelse. Hun har interviewet mange, fra helt unge til meget gamle – alle har et hørehandicap. Og at det er et handicap ses tydeligt: alle som en har haft svært ved åbent at fortælle om det, mister noget af samtalen, forskanser sig bag en avis, undgår receptioner. Det er jo ikke lige så let at have høreproblemer, som at være synshandicappet. Høreapparater er nemlig ikke smarte og hørehandicap hører gamle mennesker til, tror mange. Lotte Rømer har en god portion humoristisk sans, der har hjulpet hende i mange situationer, og hun gør brug af den i denne blanding af erindringer og sygdomsbeskrivelse. Det er en både underholdende, informativ og dybt alvorlig bog, om et emne, som vi har forbavsende lidt litteratur om, selv om 15-20 % af befolkningen har høreproblemer.


Berlingske tidende

d. 3. Dec. 1999

By

By

Mads Kastrup

d. 3. Dec. 1999