Books / nonfiction for children

Hvad er der inden i ubåde


Description


Fagbilledbog om ubåde og hvordan de ser ud inden i.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. July 2016

By

By

Henriette Elkjær Smedebøl

d. 6. July 2016

En fagbilledebog om ubåde gennem tiden. For de ældste billedbogslæsere på 5-8 år.

Kort beskrivelse af ubåde fra 1620 til nutidens atomdrevne ubåde og forskningsubåde. På hvert andet opslag er der en kort tekst om det kommende, og på efterfølgende opslag et tværsnit af en ubåd hvor man kan se indhold og opbygning. Bogen er hardback og illustrationerne er tegnet. Har indholdsfortegnelse og register. Bogen er en del af serien "Hvad er der inden i" fra Flachs og layout og opbygning ligner Hvad er der inden i rumskibe - 3 andre bøger er på vej i serien. Forfatteren har skrevet mange børnebøger og en del af dem er oversat til dansk - bl.a. en om ubåde, som dog er sværere og for ældre børn.

Bogen fungerer udmærket som introduktion til emnet. Det videbegærlige barn vil dog hurtigt få brug for en mere detaljeret bog, og de voksne oplæsere kan godt komme lidt i vanskeligheder, da der ikke er nogen faktabokse som forklarer de sværere ord, fx gyrokompas og hydrofon. Illustrationerne giver ligeledes et overblik, men er ikke særlig detaljerede.

Fra 2011 findes Undervandsbåde som fortæller generelt om hvad ubåde er, og hvordan man arbejder og lever i dem. Den er illustreret med fotografier. Denne bog beskæftiger sig med den historiske udvikling og tekniske indretning af ubåde, og bøgerne kan supplere hinanden.



Information and editions