Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Hval


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Nov. 2013

By

By

Poul Wibbert Esberg

d. 20. Nov. 2013

Kvadratisk billedfagbog til oplæsning for børn fra 5-7 år, den kan også bruges i indskolingen til den første faglige læsning. Lixtallet er 18, lettallet er 15, og den hører dermed ikke til de aller letteste bøger, så for at lette læsbarheden er der delestreger i sammensatte navneord.

Bogen indgår i en lille serie på fire, Store dyr, hvor der også er titler om elefanter, tigre og isbjørne. Den letlæste tekst er ganske kort, fungerer nærmest som billedtekst til de flotte billeder. Det er ikke en bestemt hval, der beskrives, men et lille udpluk af hvaler i forskellige størrelser og med forskellige karakteristika som fx barder, blæsehuller, lyde, føde, samt en enkelt side, hvor blåhvalen sammenlignes med et par andre store dyr og et parcelhus! Til sidst en kort stikordsliste samt tre anvisninger på, hvor man kan se hvaler i Danmark på museum eller i levende live.

Der er mange fagtitler om hvaler, men få for begynderlæsere, og de få, der er i fagbogsserierne, er lige en tand sværere som fx Hvaler i serien De små fagbøger.

Billedfagbog for de yngste læsere med kort tekst, som næsten fremstår som billedtekst.