Psykologibog for unge. I en rammefortælling fortæller den om to 15-årige, Susanne og Martin, fra forskellige miljøer, der forelskes og går i seng med hinanden. De psykologiske begreber, dergennemgås, er tryghed og identitet. Bogens forfattere har valgt en forklaringsmodel, der belyser konflikterne mellem på den ene side indre drifter og behov og på den anden side den samfundsmæssigestyring af tanker, handlinger og følelser. Rammehistorien er splittet op i cases. Efter hver enkelt lægges der op til en grundig diskussion både psykologisk og samfundsmæssigt af de forventningerog krav familien, skolen, fritiden, kønsrollerne, samlivet og følelseslivet stiller afhængig af samfundsklasse og køn. Sidste afsnit behandler den følelsesmæssige konflikt de to 15-årige ender ibetinget af klassetilhørsforhold, konkret belyst gennem en samfundsmæssig konflikt: S.'s mor strejker på M.'s fars fabrik. Det meget omfattende stof er pædagogisk tilrettelagt med gentagelser,margin-resumé og udenfagjargon. Explixit gives der ikke mange svar, men gennem de mange spørgsmål åbnes der for den diskussion, der skal foregå i orientering fra 8.-10. skoleår, eller for enkelteaf afsnittenes vedkommende i Klassens time. - Klassesæt, børne-, skole- og ungdomsbiblioteker.