Books / fiction for children / fabler

Hvem er kvikkest?


Description


Den rare skildpadde Tøf udfordrer gårdens vagthund, den irriterende og dominerende Kvik, til væddeløb. Alle de andre dyr hjælper hende, så hun vinder og bliver gårdens nye vagthund.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Mar. 2018

By

By

Bo Knudsen

d. 8. Mar. 2018

Den kloge narrer den mindre kloge. Også her i billedbogen for de 3-5-årige om væddeløbet mellem en hund og en skildpadde.

Frit efter Æsops fabel om haren og skildpadden har vi her et væddeløb mellem gårdens dominerende vagthund Kvik og den godmodige skildpadde Tøf. I fabelen vinder skildpadden ved støt og roligt at gå mod målet, mens haren i sit hovmod tager en lur. Tøf vinder også, men det foregår ved, at der er placeret et antal forskellige skildpadder på ruten, så Kvik hele tiden tror, at den er bagud. Den fransksprogede forfatter og tegneren har lavet flere billedbøger sammen.

Sjov og charmerende billedbog. Den enkle streg og de lyse farver vil tiltale de 3-5-årige. Måden, haren bliver snydt på, stammer snarere fra Grimms eventyr om haren og pindsvinet end fra Æsop, men det gør ikke fornøjelsen mindre. I 1999 udgav makkerparret den samme historie med titlen Rita. Nu er teksten dog strammet op og blevet kortere, og tegnestilen er ændret så meget, at det ikke er til at se, at det er samme tegner, der står bag. Så trods lighederne fremstår bogen her som en helt ny udgivelse.

Tegnerens streg i bogen her minder om Alexander Steffensmeier, ham med koen Lotte, se fx Lotte vil ikke i badHaren og skildpaddenHaren og pindsvinet. Jan Mogensen har sjovt nok fortolket både Æsops fabel i Haren og skildpadden, 1998, og Grimms version i Haren og pindsvinet, 1984Tegnerens streg i bogen her minder om Alexander Steffensmeier, ham med koen Lotte, se fx Lotte vil ikke i bad. Jan Mogensen har sjovt nok fortolket både Æsops fabel i , 1998, og Grimms version i Haren og pindsvinet, 1984Tegnerens streg i bogen her minder om Alexander Steffensmeier, ham med koen Lotte, se fx Lotte vil ikke i bad. Jan Mogensen har sjovt nok fortolket både Æsops fabel i Haren og skildpadden, 1998, og Grimms version i , 1984.