Books / fiction for children / krimi

Hvem er tyven?


Description


Krimi. To kammerater indblandes i opklaringen af et par ubehagelige indbrud. Når politiet ikke har ressourcer eller evner til at opklare mindre forbrydelser, er det godt, at der er raske drenge til.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Sep. 2005

By

By

Jesper Holtoug

d. 21. Sep. 2005

En på alle måder "enkel bog". Her er tale om en relativt tyk letlæsningsbog, som giver læseren fornemmelsen af at snuppe en ordentlig mundfuld, samtidig med at bogen indholdsmæssigt og læseteknisk er ganske let at gå til. Der er ikke meget mere end 60 ord på hver side, længere ord er stavelsesdelte, sætningerne korte og handlingen er fuldstændig konkret og handlingsbeskrivende. Her spares på indre monolog og skjulte lag og dobbelte betydninger undgås fuldstændig. Lix-tallet er på 8,1 og bogens enkle stregtegninger er medfortællende og virkelighedstro. Handlingen er klar og enstrenget: Vi hører om et par kammerater, der ved tilfældighedernes spil inddrages i en tyverisag, som bogens hovedfigur ved hjælp af snarrådighed og stædighed opklarer. At tyven viser sig at være en rar familiefar, som drengene kender, er fortællingens eneste egentlige overraskelse. Dette ubehagelige forhold belyser Varmer så skånsomt, som tænkes kan. Dette er bogens eftertænksomme potentiale. Bortset fra dette, er historien nemlig handlingsrettet og lineær, og lige til at identificere sig med, uanset om man er begynderlæser eller en usikker læser i den ældre elevgruppe. Bedst er bogen til usikre drengelæsere i 8-12-års alderen. Forfatteren er yderst velkendt med en produktion på flere end 80 titler, heraf mange fine historiske romaner og en hel del letlæsningsbøger.