En personlig beretning om en fars årelange krænkelser, seksuelt misbrug og voldtægt af sin datter, som medfører lavt selvværd og alkoholisme. Til læsere med interesse for misbrugte børns livsforløb.
Da Kim Chown er 11 år tager hendes far hende og hendes bror med til Kenya, hvor han arbejder på et universitet. De tror de skal på ferie, men de er der i flere år. Der begynder faderens seksuelle krænkelser. Kim bliver gravid med ham to gange, og første gang forsøger han selv at foretage en abort. Da Kim er tilbage i England, voldtager han hende stadigvæk, når han er på besøg. Hendes mor er alkoholiker og ikke nogen støtte. Langsomt får hun slidt sig fri af faderens greb og kontrol over hende, får en uddannelse og finder en kæreste. I mellemtiden er hun begyndt at drikke meget for at dulme følelserne, og alkoholmisbruget eskalerer. Med støtte fra sin mand og voksne børn går hun i behandling og lægger sag an mod den nu 80-årige far.
Kim Chown beretter bogen igennem om sin skamfulde dagligdag, som den former sig med eller uden faderen, og om den kontrol han har over hende, selv som voksen, fordi hun brændende ønsker sig hans accept og "en almindelig far". Det er en barsk historie om at være i misbrugets og følelsernes vold, men også en historie om trods alt omsider at slide sig løs og gøre op.
Pigen i spejletKan du se lyset og Kan du se lyset er andre eksempler på kvinders selvoplevede incest og overgrebPigen i spejlet og er andre eksempler på kvinders selvoplevede incest og overgreb.