Så er løsningen kommet for alle os tøser - i hvert fald hvis man blot tror på det. Og løsningen det er hvid magi. Denne lille bog, kan hvis man tror på det, næsten klare alle problemer lige fra kærestesorg til dårlige vaner. Forfatteren er journalist og datter af en hvis heks. En bog som mange sikkert vil synes er det rene pjat, men som andre vil tage alvorligt og prøve i vid udstrækning. Bogen indeholder 56 forskellige opskrifter til hvid magi i alle genrer. Hver opskrift fylder ca. en side og er bygget op med hvad, hvordan og hvorfor. Bogen er lavet i et indbydende layout, som sikkert vil tiltale målgruppen - piger fra 11-12 år. Man kan tro på bogen eller lade være. Vi har andre bøger i biblioteket, der beskæftiger sig med samme emne, men ikke nogen der er så let tilgængelig som denne. Der er ikke noget i bogen der virker farligt eller til gene for andre. Og hvis opskrifterne skulle virke, så kan de som bogen beskriver "ikke andet end få positiv indflydelse på dit liv og andres omkring dig".