Books / fiction for children / løft og kig

Hvor er Frø?


Description


Billedbog med flapper. Hare vil besøge Frø, men Frø har gemt sig et sted i sit hus. Hjælp Hare med at finde Frø ved at løfte flapperne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. June 2016

By

By

Line Hoffgaard

d. 10. June 2016

To herlige billedbøger med flapper om Frø og hans venner. Bøgerne handler om venskab og anbefales til de 2-4-årige.

To billedbøger med flapper om Frø, som vi kender fra serien "Frø og venner". I "Hvad laver du, Frø?" vil Frø gerne lege med vennerne, men de har travlt med praktiske gøremål. Frø prøver at hjælpe, men det går helt galt. I "Hvor er Frø?" kommer Hare på besøg hos Frø, men Frø har gemt sig. Hare må lede alle steder i huset før han til sidst finder Frø. Velthuijs har illustreret og skrevet alle bøgerne i serien om Frø. De tidligere bøger er udgivet på Alma og Klematis, mens de nyeste udkommer på Turbine. Seneste bog i serien er Frø leger gemmeleg.

To skønne billedbøger om den elskede Frø og hans venner. De korte historier kan danne udgangspunkt for en snak om venskab og bøgernes flapper motiverer nysgerrigheden. De er i et praktisk firkantet format med tykke papsider, som passer godt til små hænder.

Bøgerne er i samme stil og tone som resten af serien "Frø og venner". De nyeste udgivet på Turbine er dog lidt mere farvestrålende i grafikken og i et kvadratisk format. Der findes mange billedbøger om venskab, fx serien "Min ven Malle" med Malle mus for samme målgruppe, som er et fint supplement til emnet.



Information and editions