Books / fiction for children / gå på opdagelse

Hvor er rumpøllerne?


Description


De sjove rumpøller fra det ydre rum har invaderet Jorden. Prøv at se, om du kan finde dem i Paris, på skaterbanen, på markedet og flere andre steder. Findebog for 3-6-årige.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Dec. 2022

By

By

Marianne Agger

d. 16. Dec. 2022

De sjove rumpøller fra det ydre rum har invaderet Jorden. Prøv at se, om du kan finde dem i Paris, på skaterbanen, på markedet og flere andre steder. Findebog for 3-6-årige.

De fem rumpøller er taget på ferie på Jorden, hvor man kan kigge efter dem 14 forskelige steder i menneskenes verden. På et af de 14 opslag kan man også finde pølleastronauten Buzz. Rumpøllerne besøger Paris, Holland og Rusland, og de er på en legeplads, på et stort marked, på en rulleskøjtebane, i en svømmehal, på en slikfabrik og en skaterbane. Derudover er der opslag, hvor man kan finde dem i virvaret af stjerner og planeter, i atmosfæren og i rummet mellem UFO'er, raketter og robotter. Til sidst skal man lede efter dem på deres egen planet. Hvert opslag har en kort tekst, der sætter scenen, og som viser hvordan de fem rumpøller ser ud. Bagerst i bogen er løsninger og forslag til andre ting, man kan finde. I samme serie er fx Hvor er dyrepøllerne?.

Pøller, rummet, sjove væsner og sjove steder er en rigtig fin kombination, når man vil fange børns opmærksomhed. Det er bestemt også en skæg findebog, hvor det vrimler med sjove aktiviteter og situationer på tegningerne, der er farvelagt med meget stærke, opsigtsvækkende farver. Sværhedsgraden passer til børn fra 3-6 år.

Temamæssigt minder bogen om fx Flunkerne som fx Jorden rundt med flunkerne, men "Hvor er rumpøllerne?" har en lidt lavere sværhedsgrad.



Information and editions