Books / fiction for children / gå på opdagelse

Hvor er surikaterne?


Description


Billedbog. Tag med på jordomrejse sammen med surikat-familien. Besøg pyramider, Venedig og mange andre steder i verden. Find 10 surikater på hvert opslag.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Aug. 2012

By

By

Lotte Lykke Simonsen

d. 23. Aug. 2012

Myldrebog med en rejse jorden rundt med udfordringer for både store og små. Til målgruppen de 4-8-årige og deres voksne.

I England har de små hovedpersoner i denne myldrebog, indtaget landet og dens børn, som Find Holger gjorde det bl.a. i England og Danmark for snart 25 år siden. Denne myldrebog indeholder 17 detaljeret illustrerede opslag, hvor det gælder om at finde de 10 surikater på deres festlige rejse rundt om Jorden til berømte rejsemål som den kinesiske mur, Venedig, Påskeøen og karnevalet i Rio. Alle steder er der fuld aktivitet af både voksne, børn og dyr. Der er mange ting at kigge efter, at snakke om og at stille spørgsmål til. Bogen indledes med en præsentation af hele surikat familien og alle dens 10 medlemmer - som hver har deres personlighed. Surikaten som figur blev gjort populær i tegnefilmen Løvernes konge. Der er underholdning til mange timer, og børn og voksne kan deltage på samme fod i myldrelegen. Bagerst i bogen er der løsninger med tjeklister, som kan bruges til at lege "find også" på alle bogens opslag. Illustrationerne er i klare varme farver, og stilen minder om Sussi Bechs tegnestil kombineret med Martin Handfords.

Bogen minder i stil om Find Holger-serien og placerer sig i den øvre halvdel af de mange myldrebøger, der findes til målgruppen.

Hvem finder først og hvem klarer at finde hele den skøre surikat-familie? En charmerende farverig myldrebog, som fortæller om kendte turiststeder i verden, kombineret med myldre-findeleg.