Books / fiction for children / roman

Hvor jeg hører til


Description


Young adult-roman om Hannah, som efter nogle livsomvæltende oplevelser og et selvmordsforsøg, flytter til Florida og møder Taylor, Emily og Will. De har alle deres problemer og de hjælper hinanden, men er det nok for Hannah?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Jan. 2019

By

By

Henriette Camilla Jensen

d. 9. Jan. 2019

Efter nogle voldsomme oplevelser flytter Hannah til Florida og møder Taylor, Emily og Will. Kan sommeren sammen med dem hjælpe Hannah? En young adult roman om bristede drømme og håb for alle over 14 år.

Første bind i "Onshore"-serien, hvor fire unge må bekæmpe deres indre dæmoner og finde ud af hvor de hører til. Hannah er en god pige med et tæt forhold til sine forældre. Hun tager til fest med Justin, som putter stoffer i hendes drink og voldtager hende. Dagen efter i bilen fortæller Hannah det til sin mor, men de kører galt og moderen dør. Hannah opfyldes af selvhad og går til flere psykologer og selvhjælpsgrupper, men ender med et selvmordsforsøg. Hun rejser til Onkel Chuck i Florida. Her får hun arbejde i en café, og møder Taylor, Will og Emily. Alle har de en fortid med hemmeligheder og kæmper mod indre dæmoner. De holder sammen og hjælper hinanden, men er det nok til at hjælpe Hannah tilbage til livet? Afslutningsvis fortælles om seriens næste bog med Taylors historie og til sidst et efterskrift af forfatteren om selvmord. Forfatteren har også lavet serien "Fortællinger fra Døden", hvor 1. del er Sjælehenteren.

Historien er spændende og medrivende, meget velskrevet og fængslende fra starten. Særlig skrivestil med antydninger ved de svære ting og detaljeret beskrivelse gennem resten af bogen.

Til læsere af Hun bad selv om detVingeskudt og VingeskudtTil læsere af Hun bad selv om det og .