Books / fiction for children

Hvorfor græder du, mor?


Description


Billedbog. Børn græder, hvis de har slået sig eller er kede af det. Voksne græder også sommetider. Måske fordi de er kede af det, måske fordi de er glade - eller skræller løg! Pigen Lise vil gerne vide, hvorfor mor græder mere end far. Det forklarer mor.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Jan. 2011

By

By

Lotte Lykke Simonsen

d. 13. Jan. 2011

Billedbog om følelser og hvorfor man græder? For de mindste fra 3-6 år.

Børn græder, hvis de har slået sig eller er kede af det. Voksne græder også sommetider. Måske fordi de er kede af det, måske fordi de er glade - eller skræller løg! Pigen Lise vil gerne vide, hvorfor mor græder mere end far. Det forklarer mor for Lise. Det er som læser lidt svært at se hvor bogen vil hen og hvilken historie forfatteren gerne vil give os med. Teksten er forholdsvis kort og består af mange dialoger barn og mor imellem. Som læser står man efter endt læsning lidt tilbage med følelsen af, at bogen er med til at cementere, at mænd ikke kan vise følelser, og at mor hele vejen igennem bogen har en biologisk forrang i forhold til faren. Der er en tydelig rangorden, og faren kommer hele tiden i anden række. I et enkelt tilfælde endda efter hunden! Bogen er pædagogisk skåret meget ud i pap, og den efterlader et indtryk af stærke moderbindinger og moderollen som den vigtigste. Illustrationerne er bogens stærke side. Med stregtegninger i s/h kombineret med udstandsede elementer, der er sat ind i en collageagtig stil, og som bruger et fint farvespil til at sætte rammerne. Hverken forfatter eller illustrator er kendt fra andre udgivelser i Danmark.

Der er flere billedbøger om følelsen at være ked af det, bl.a. Mor græder, 2008, og Pepitas tudetur, 2008, men ingen helt med denne bogs emne.

En billedbog om følelser og gråd, som man som læser har lidt svært ved at finde en retning på.