Books / fiction for children

Hvorfor mon bamser er til?


Description


Billedbog. Washable er en rar gammel bamse, men der er ikke rigtig nogen der har brug for ham. Han spekulerer på, hvorfor han er til. De andre dyr kan ikke hjælpe ham med svaret, men så bliver han fundet af en lille pige, der aldrig har ejet en bamse.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 10. Sep. 2008

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 10. Sep. 2008

En eksistentiel, filosofisk billedbog der kan læses og bruges til dialog med de ældste børn i daginstitutionerne fra 5 år og i indskolingens yngste klasser. Der stilles krav til formidler om at selv at være afklaret i forhold til en dialog, men bogen fungerer også blot til samtale efter fx oplæsning i hjemmet, for det er en rigtig god historie også.

Endes tekst er fremragende disponeret, og historien struktureret så virkemidler og effekter virkelig fungerer optimalt. Det er en tekstrig historie med et smukt og nuanceret sprog fokuseret omkring bamsen Washable, som er den vi følger, og Washable vil også være identifikationsfiguren for børnene. Billederne spiller meget smukt op til dette. Farverne er klare og mættede, billederne er smukt malede med realistiske figurer, let fortegnet bamse og spændende close-ups og overraskende heltotaler udnytter smukt et filmagtigt billedsprog. Illustrator kendes fra Alison Ritchie Godnat, godnat med fjollede får, 2008.

Historien har tidligere været udgivet på dansk med anden illustrator under titlen Teddybjørnen spurgte - hvorfor er jeg til?, 1993 og i novellesamlingen Trolddomsskolen og andre historier, 1995. Denne nye billedbog kan afløse udgaven fra 1993. Den nye udgave er klædeligt nyoversat, og billederne virker tidssvarende, dynamiske og friske, mens den ældre udgave virker en smule altmodisch.

Fin ny udgave af en af Endes gode og relevante historier, der her får nyt og vitalt liv igen.


Kristeligt dagblad

d. 3. Jan. 2009

By

By

Sara Nørholm

d. 3. Jan. 2009



Information and editions