Books / fiction / roman

Hydra


Description


Podcast værten Scott King, undersøger baggrunden for "Macleod-massakren" hvor den 21-årige Arla slog sin familie ihjel. Via interviews med Arla og personer som kendte hende, forsøger King at forstå hendes motiver. Det bliver til en historie om svigt og misbrug.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 21. Apr. 2020

By

By

Steffen Gordon Nielsen

d. 21. Apr. 2020

Matt Wesolowski formår som ingen anden af bruge podcast-formatet i sine thrillere. Denne gang bruger han formen til at gå bag en familietragedie som byder på svigt, misbrug og nogle uhyggelige sortøjede børn. Kan læses af alle, også af folk som normalt ikke hører podcast.

Engelske Matt Wesolowski fik sit litterære gennembrud med Seks stemmer, hvor værten på en populær podcast, Scott King, undersøgte et uopklaret mysterie. Romanen var komponeret som en podcast, hvor man via seks stemmer og afsnit fik afdækket nye detaljer og kom tættere på sandheden. Præcis samme formel bruges i nærværende udgivelse, hvor King denne gang undersøger baggrunden for "Macleod-massakren", hvor den 21-årige Arla på bestialsk vis slog sine forældre og søster ihjel. Via interviews med Arla og personer som kendte hende, forsøger King at forstå hendes motiver og sætter spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig bærer skylden for tragedien. Det bliver til en historie om svigt, Goth-rock, urban legends, internettrolde og nogle uhyggelige sortøjede børn, som man for alt i verden ikke må lukke ind.

Fremragende og intelligent thriller, hvor podcast-kompositionen fungerer upåklageligt og bidrager til en særlig stemning af nærvær og autenticitet. Bogen er herligt fornyende, let at læse, elementært spændende og meget uhyggelig. Kan læses som selvstændigt værk.

Kan bedst beskrives som en blanding mellem Truman Capote og Stephen King tilsat filmene "The Ring" og "Candyman".


Berlingske tidende

d. 15. May 2020

By

By

Merete Reinholdt

d. 15. May 2020