Books / fiction for children / bibelhistorier

Hyrden og de 100 får


Description


Billedbog. Lukas-evangeliet kapitel 15 vers 4-6 er udgangspunktet for handlingen, der beretter om hyrden, der - selv om han har 99 andre får - alligevel går ud for at redde det ene bortløbne får.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 10. Nov. 1998

By

By

Flemming Dehn (skole)

d. 10. Nov. 1998

Hyrden og de 100 får er en utrolig smuk billedbog, som tager sit udgangspunkt i Lukas-Evangeliet kap. 15,4-6. Jesus Sagde: "Hvis en jer jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet osv". Ja, det er også en bog for voksne. Pakket ind i dejlige illustrationer fortælles historien om det lille får, Ulius, som ikke vil klippes. Da hyrden drager ud med hele sin flok, stikker Ulius af fra dem og falder i en kløft. Men hyrden går ud og leder og finder det. En dramatisk tur, og så hjem til fest. Og evangeliet fortsætter jo om glæden ved en synder og de 99 retfærdige. Ja, det var tolderne og synderne, der lyttede, mens de skriftkloge knurrede. Illustrationsmæssigt er der også meget at tale om undervejs samt en enkelt sang. En god læseoplevelse fra 5-6 år. Bedst med et barn på skødet.


The libraries' assessment

d. 10. Nov. 1998

By

By

Lis Eriksen

d. 10. Nov. 1998

Billedbogen for børn fra 3 år er skrevet ud fra Lukasevangeliet kapitel 15 vers 4-6, der taler om hyrden med de 100 får, der på trods af sit store antal får alligevel redder sit ene bortløbne får og bagefter glæder sig med sine venner. Handlingen og teksten følger evangeliets tekst nøje. I centrum er fårene, der følger deres hyrde i stor tillid - en tillid, der balancerer på den hårfine grænse mellem tillid og naivitet. Det naive afspejles i såvel handling som illustrationer. I handlingen er læseren på intet tidspunkt i tvivl om, hvad der er rigtigt eller forkert, hvilket støttes af brugen af mange tillægsord i teksten. Og, i illustrationerne virker personerne og de menneskeliggjorte får stivnede i deres bevægelser og udtryk, selv om de er dele af myldrebilleder med både rum og dybde. Dette efterlader ikke store udfordringer til målgruppens egen fortolkning af hverken handling eller illustrationer. "Fårenes sang" der indgår to gange i handlingen er gengivet med tekst, melodistemme og becifring. Sangen har en enkel, god melodi, og teksten udtrykker fårenes ubetingede tillid til deres hyrde. Forsideillustrationen viser hyrden med det bortløbne får, og bagsideteksten gengiver de vers i Lukas-evangeliet, der danner rammen for handlingen.


Præsteforeningens blad

Årg. 89, nr. 16 (1999)

By

By

Connie B. Beier

Årg. 89, nr. 16 (1999)