I dag

Igen er det den danske provins, der er Grønfeldts stof, i et stort værk, der minder meget om Mulighedernes land, 1989, med novelleagtige forløb og korte nedslag. Og Grønfeldt gør det igen: hun skriver med mesterskab og overblik både de mange små historier og den store historie frem. Bogen dækker perioden 1952 til 1996, den begynder en julidag og slutter på samme dato, og teksterne har så stort set fulgt også årets gang. Bogen skildrer provinsens forvandling, de små umærkelige skred i levevilkår og bevidsthed, der tilsammen giver de mange års store forvandling, med en præcision i sit virtuost enkle sprog, der får sansninger og begivenheder til at fremstå klart og lysende, uanset om det er f.eks. glæden, sorgen, smerten, den dumpe vrede eller alkoholikerens skam, der er emnet. Af og til kastes i kursiverede afsnit perspektivet overraskende frem til nutiden. Bogens sidste scene udspilles på et plejehjem, hvor de gamle nu ligger alene i hver sit værelse: "Martha Nielsen drømmer kolde, vågne drømme. Fortiden er lyslevende for dem, der endnu sover, og for dem, der lige er vågnet. Fremtiden er fastlagt".

Read the full assessment