I det sidstes land

Forfatteren kender vi fra den skelsættende avantgarde-krimi "New-York-trilogien" (By af glas (1987), Genfærd (1988), Det aflåste værelse (1989)), hvor handlingens og sprogets netværk lagde mange forhindringer for den mindre opmærksomme læser. Nu er scenario'et ændret, vi befinder os i et science-fiction-uhyggeligt ingenmandsland, på den sociale bund i en langsomt døende storby, hvor alle kendte funktioner er ophørt, og det drejer sig om ucamoufleret overlevelse. Hovedfiguren er pigen Anna Blume, der i sin søgen efter den forsvundne bror, bevæger sig rundt i "Ødelæggelsernes By" (Hawthorne-citat fra bagsiden), en verden, hvor lig er brændsel, sortbørssjakren eneste handel bortset fra magthavernes minimums madtildeling og mennesker, der grupperer sig i selvdestruktionsklubber. Men på trods af det, er det ingen negativ bog. Den er fortalt med en egen utrolig livskraft og varme, med et fast forankret sprog oprulles billede efter billede for læseren, og Anna bliver lyslevende. Det erforøvrigt ingen skade til at være fortrolig med de bedre af de nyere fantasy-tegneserier for voksne, universet er ikke ulig. Denne bog har en bredere målgruppe end de forudgående, historien er berettet med en klarhed, der gør den meget svær at lægge fra sig, - i både bogstavelig og overført betydning.

Read the full assessment