Forfatterens kone er født på Kreta, og det er grunden til, at han tilbringer de fleste sommerferier der. Minderne fra disse sommerferier er blevet til en dejlig bog om øen og dens befolkning med udgangspunkt i skildringen af den lille landsby, hvorfra hans kone stammer. »Det store hus«, familiens residens gennem flere hundrede år, ligger stadig midt i byen, og derfra kan man holde øje med alt, hvad der foregår både på mændenes café og hos kvinderne ved vandposten. Store og små begivenheder tar vi del i, og Ramsing fortæller med megen lune bl. a. om familiens kvinder, der i det stille styrer hele landsbyens liv og dens mænd. Osse adskillig historie lister sig ind i beretningen, og netop den gør, at man desto stærkere fornemmer, at Kreta er et sted, hvor det klassiske menneskesyn og de klassiske idealer stadig er herskende. Ramsing har ramt den rigtige tone, og genskaber for os det Kreta, som vi så levende husker fra Kazantzakis, fremmedartet og barskt, mystisk og sensuelt, menosse muntert og menneskeligt. Det er en dejlig bog.