I dette syvende bind i krimiserien om Dan Sommerdahl er vi tilbage i Christianssund, hvor den skaldede detektiv huserer. For læsere af de tidligere bind i serien, men nye læsere kan også være med her.
Dan Sommerdahls mor er kommet på plejehjem og gennemgangen af hendes ting, leder Dan på sporet af den far, som han aldrig har kendt. Også enken efter motionscyklisten Lars-Erik Snapp, der tre måneder tidligere døde i en ulykke, Eva Nielsen leder efter nogen; hendes datter dukkede ikke op til farens begravelse, og Eva beder Dan om hjælp med at få hende i tale. Lars-Eriks ven Bent Gørding er overbevist om, at Lars-Erik blev myrdet, så da Bent selv bliver myrdet under en fisketur, kigger både Dan og politiet igen på Lars-Eriks død. Dan Sommerdahl bor i den fiktive sjællandske by Christianssund, hvor livet som single har sat sig sine spor, og Dan synes at være på kanten en endnu en depression. Udsigten til at være med i opklaringsarbejdet sammen med vennen efterforskningschef Flemming Torp får dog det hele til at se lidt lysere ud for Dan.
En krimi med stor fokus på personerne og specielt Dan Sommerdahls liv. Opklaringsarbejdet forløber forholdsvist roligt og bliver først for alvor spændende til sidst.
Anna Grues krimier ligger indenfor samme cirkel som fx Sara Blædel men indholder lidt mere landidyl.