Books / fiction for children

I mørket


Description


Billedbog. Der er strømafbrydelse og helt mørkt i lejligheden. Det er uhyggeligt og alting opleves anderledes i mørket, men der er også mange sjove ting man kan lave sammen med sin familie.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. June 2013

By

By

Morten Halskov Jensen

d. 4. June 2013

Billedbog for børn i alderen 3-6 år, der er fascineret af og måske også lidt bange for mørket. Fin beskrivelse af bogens indhold på bagsiden. Velegnet for børn, der har brug for at føle sig trygge selvom det er mørkt. Sjov og inspirerende forside.

Forfatterens danske billedbogs debut, der bygger på forfatterens egen frygt for mørke og erfaringer med at overvinde sin angst. Strømmen svigter, lyset forsvinder og der er helt mørkt i lejligheden. I starten er det uhyggeligt, men familien arbejder sammen og selvom der er mange ting de ikke kan lave, så giver mørket nyt liv til ganske almindelige ting som at spise madder, børste tænder eller synge godnathistorie. Historien byder ikke på mange overraskelser, men skaber en tryg ramme med mørket som et vilkår. Bogens helsides illustrationer viser et spændende spil mellem mørke farvenuancer, hvor der gives efter for detaljer og sælsomme væsner. Mest for børn der er bange for mørke.

Mange af bibliotekernes billedbøger handler om frygt for mørke, fx Nete og Mørket af Lone Munksgaard Nielsen eller Sikke en nat! af Catherine Metzmeyer, men denne her peger også på at mørket kan være spændende.

Billedbog om at være bange for mørke med fokus på at mørke også kan være spændende. En tryg fortælling med spræl og spænding i illustrationerne.



Information and editions