I never learn

"I Never Learn [er] en på alle måder opløftende affære - de vemodige, tænksomme stunder står ganske vist i kø, og ballader som den gribende Love Me Like I'm Not Made Of Stone, men den både elektroniske og organiske instrumentering, er velvalgt og flot doseret, lagene og nuancerne hober sig i reglen op, og så er Lykke Lis greb om de gode melodier så absolut intakt".

"I Never Learn [er] en på alle måder opløftende affære - de vemodige, tænksomme stunder står ganske vist i kø, og ballader som den gribende Love Me Like I'm Not Made Of Stone, men den både elektroniske og organiske instrumentering, er velvalgt og flot doseret, lagene og nuancerne hober sig i reglen op, og så er Lykke Lis greb om de gode melodier så absolut intakt".

"Hvor Lykke Li måske ikke leverer de helt store forløsende melodier på »I Never Learn«, og arrangementernes ensartethed indimellem gør albummet lidt stillestående, så - og det er vigtigere - trænger hendes følelser hele tiden igennem. De fæstner sig simpelhen i lytterens nervestrenge. I hvert fald i mine, og stærkest med den refrænstærke »Never Gonna Love Again« og den velgørende dynamiske »Gunshot«, hvor længslen efter den anden - naturligvis, fristes man til at sige - er beskrevet i negative billeder: »I am longing for your poison/ Like a cancer for its prey/ Shot an arrow, in your harbor/ Where you waited in the rain«".

Read review

"Hvor Lykke Li måske ikke leverer de helt store forløsende melodier på »I Never Learn«, og arrangementernes ensartethed indimellem gør albummet lidt stillestående, så - og det er vigtigere - trænger hendes følelser hele tiden igennem. De fæstner sig simpelhen i lytterens nervestrenge. I hvert fald i mine, og stærkest med den refrænstærke »Never Gonna Love Again« og den velgørende dynamiske »Gunshot«, hvor længslen efter den anden - naturligvis, fristes man til at sige - er beskrevet i negative billeder: »I am longing for your poison/ Like a cancer for its prey/ Shot an arrow, in your harbor/ Where you waited in the rain«".

Read review

"På 'I Never Learn' lyder Lykke Li for første gange som 'popkongelig'. Statuarisk og traditionsbevidst. Eftersom samtlige ni sange på det kun 33 minutter lange album handler om kærlighedens smerte - om ensomhed, længsel og fortrydelse - må man opfatte det som en krønike om det knuste hjerte. En saga om, hvordan man synger, mens man måske kommer videre, når man nu åbenbart aldrig bliver klogere. Det burde gøre ondt. Men det lyder bare godt. Oh, som det knirker af fortrydelse og drypper af honning fra det knuste hjerte, der samtidig er så bange for at være lavet af sten. Måske af sortpoleret marmorpop anrettet med et stort stilfuldt slag på kitsch-tamburinen".

"Udspillet er en sort perlekæde af lutter ballader, og "Love Me Like I'm Not Made Of Stone" har en slæbende skrøbelighed. Her overbeviser den 28-årige Lykke Li ved at nå ud i de flossede kanter af sin vokal, og kuldegyset sænker sig som en spøgelsesberøring. Men den satsede indlevelse udebliver på andre hjerteknuste sange, og svenskeren kan ikke prale af poetisk klarsyn. Hun vælger i stedet en lidt passiv analyse fra distancen, som i "No Rest For The Wicked": »My one heart hurt another/ So only one life can't be enough/ Can you give me just another/ For that one who got away.« Til gengæld frister sangerinden og hendes med-komponist Björn Yttling (fra Peter Bjorn and John) på samme nummer med en melodisk gnistrende storladenhed, der kan sin Phil Spector helt ud i de vilde elektriske krøller".

"På 'I Never Learn' lyder Lykke Li for første gange som 'popkongelig'. Statuarisk og traditionsbevidst. Eftersom samtlige ni sange på det kun 33 minutter lange album handler om kærlighedens smerte - om ensomhed, længsel og fortrydelse - må man opfatte det som en krønike om det knuste hjerte. En saga om, hvordan man synger, mens man måske kommer videre, når man nu åbenbart aldrig bliver klogere. Det burde gøre ondt. Men det lyder bare godt. Oh, som det knirker af fortrydelse og drypper af honning fra det knuste hjerte, der samtidig er så bange for at være lavet af sten. Måske af sortpoleret marmorpop anrettet med et stort stilfuldt slag på kitsch-tamburinen".

"Udspillet er en sort perlekæde af lutter ballader, og "Love Me Like I'm Not Made Of Stone" har en slæbende skrøbelighed. Her overbeviser den 28-årige Lykke Li ved at nå ud i de flossede kanter af sin vokal, og kuldegyset sænker sig som en spøgelsesberøring. Men den satsede indlevelse udebliver på andre hjerteknuste sange, og svenskeren kan ikke prale af poetisk klarsyn. Hun vælger i stedet en lidt passiv analyse fra distancen, som i "No Rest For The Wicked": »My one heart hurt another/ So only one life can't be enough/ Can you give me just another/ For that one who got away.« Til gengæld frister sangerinden og hendes med-komponist Björn Yttling (fra Peter Bjorn and John) på samme nummer med en melodisk gnistrende storladenhed, der kan sin Phil Spector helt ud i de vilde elektriske krøller".