Books / fiction / roman

I skoven


Description


Krimi. Offentlig anklager Paul Copeland hjælper en ung stripper, der anklager to rigmandssønner for voldtægt. Samtidig dukker et lig op fra hans fortid, hvor to venner blev myrdet, og hans søster og en anden ven forsvandt sporløst.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 24. Oct. 2008

By

By

Michael Olsen

d. 24. Oct. 2008

I skoven er en regulær lækkerbisken for de læsere, der allerede kender til Harlan Cobens bøger. Men bogen kan også anbefales til læsere af krimier generelt.

Hovedpersonen Paul Copeland er offentlig anklager og arbejder med en sag, hvor en stripper har anmeldt to teenagere, der kommer fra rige familier for voldtægt. Samtidig er Paul Copeland personligt involveret i en anden sag, der strækker sig tyve år tilbage: Fire unge mennesker, deriblandt hans søster, forsvandt ind i en skov ved en sommerlejr. To af dem blev fundet myrdet, og to forsvandt næsten sporløst. Kun deres blodige tøj blev fundet. Pludselig dukker der dog et lig op, som får Paul Copeland til at tvivle på om sagen egentlig blev fuldt opklaret dengang og om hans søster måske stadig er i live. Harlan Coben skriver normalt spændende krimier med et godt plot. Men I skoven er plotmæssigt helt oppe at ringe, og selv om læseren undervejs gætter nogle detaljer på forhånd, så bliver man altså alligevel trukket rundt ved næsen og bliver overrasket også på de sidste sider. Stilen er meget amerikansk, men der er meget lidt vold i historien. Sproget er moderne og præget af ironi og sarkasme.

I skoven er et godt sted at begynde, hvis man ikke har læst nogle af Harlan Cobens bøger før. Den har ikke nogen sammenhæng med hans andre bøger.

I skoven er virkelig god. Historien er meget spændende og ligesom man tror, man har regnet det hele ud, så kommer der lige yderligere et plotwist. Bogen kan virkelig anbefales.


litteratursiden.dk

d. 10. Nov. 2008

By

By

Britta Voergaard Poulsen

d. 10. Nov. 2008

Er du til elementær spænding og kringlede mysterier, så er du også til Harlan Coben! I ly af natten forsvinder fire unge, da de er på lejrtur. To af dem findes dræbt i en nærliggende skov. De to andre...