Ib får en is af mor. Far må ikke få en, for han er for tyk. Mor kigger væk. Hvad sker der mon så? For 6-8-årige.
Ib spørger mor, om han må få en is. Far vil gerne have to is, men han må ingen få. Mor ser en kat og ser derfor ikke, hvad far gør. Bogen er skrevet af Marie Duedahl og illustreret af Anja Gram. Den er en del af serien "Lydret". Lettal 7-8.
Der er ikke meget tekst i bogen, men sjove billeder, der er med til at fortælle historien. Bogen henvender sig til alle i aldersgruppen, men der er især tænkt på drengenes univers. Bogen er god, fordi den giver anledning til samtaler om emner som fx retfærdighed, der netop optager 6-8-årige børn.
Giv den gas, Ib! er i samme serie og handler også om Ibs far, der bryder de almindelige regler.