Identiteten

Milan Kundera har med hovedværker som En spøg og Tilværelsens ulidelige lethed fået et ry som en af efterkrigstidens væsentligste europæiske forfattere, men det ry er han stille og roligt ved at sætte over styr. I de seneste bøger, som ikke er affattet på modersmålet tjekkisk, men eksilsproget fransk, skuffes man, for Kundera har ikke meget at komme med. I bogen her får vi portrættet af et par, som indgående spejler sig i hinanden og søger at definere deres gensidige identitet. Så begynder kvinden, Chantal, at modtage kærlighedsbreve fra en ukendt, hvis identitet hun forgæves søger at afdække. Disse kærlighedsbreve får den effekt at hun liver op erotisk til gavn for manden, Jean-Marc, men oplever den store nedtur, da hun bliver klar over, at det er manden, der har skrevet brevene. En lille roman med stof og pointer til en ironisk novelle a la Maupassant, men her og der med aforistiske formuleringer omkring forhold i vort moderne samfund, som er små perler og minder om at Kundera stadig er en rigtig fænomenal essayist. Men som romanforfatter har han ikke længere meget at komme med, måske fordi han i sin emnekreds har valgt at skifte statsborgerskab og skrive om sine nye landsmænd pariserne. Valgt rollen som society-ekvilibrist, fremfor at vende hjem, da det blev muligt.

Read the full assessment