Books / fiction for children / romaner

Idioter


Description


Henke går i en særlig gymnasieklasse, hvor alle føler sig som tabere. Men så møder Henke den dygtige og selvstændige Elin, og hun tror på ham.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. July 2004

By

By

Jytte Kjær Schou

d. 5. July 2004

Mats Wahls forfatterskab for unge henter sit stof i historien, erindringen og ungdomsproblemer. Denne roman hører til den sidstnævnte kategori og handler om utilpassede unge i en særlig opsamlingsklasse på gymnasiet, og den vold og undertrykkelse der er en del af deres verden. Det er en barsk bog, der ikke byder på nemme løsninger, men dog ikke lader alt håb ude. Trods det stærkt realistiske emne er det ikke en kedelig socialrealistisk historie, og det skyldes den fine beskrivelse af hovedpersonen og jegfortælleren Henke. Mens bipersonerne er mere sparsomt fremstillet, får man et levende og nuanceret indtryk af Henke. Hans liv er præget af skyldfølelse over lillesøsterens død ved en drukneulykke og en stor ansvarsfølelse over for moderen, der har givet op. Omgangstonen er barsk. Eleverne i klassen opfører sig fuldkomment asocialt, og en fest udvikler sig ualmindeligt modbydeligt. Kun en enkelt lærer formår at sætte en positiv udvikling i gang i klassen, bl.a. ved at sætte eleverne til at skrive en bog. Henkes bidrag præget af stavefejl og manglende tegnsætning medvirker til det helstøbte portræt, der tegnes af ham. Bogen kan læses fra ca. 15 år. P.g.a. de væsentlige temaer er den også anvendelig som diskussionsoplæg i de ældste klasser.



Information and editions