Der er altid interesse for en ny roman af Klaus Rifbjerg hos dem, der følger med i, hvad der rører sig i dansk litteratur. Det korte format kan tiltrække nye læsere, og der er længde samt litterært, psykologisk og samfundsmæssigt stof nok til en danskopgave i gymnasiet.
49-årige Steffen Gurt er dr.phil. i idræt, gift med Harriet, bosat ved Søerne i København og med sommerhus i Nordjylland. Han er i god form i modsætning til Harriet, der muligvis er kronisk syg. Deres virkelighedsopfattelser virker også som modpoler. En dejlig sommerdag tager Steffen Harriet med en tur på landet, og på vej mod sommerhuset besøger de gamle venner. Han er sur og egoistisk og har hele tiden verbale udfald mod alt og alle. Selv vennerne fornærmer han, og hans oppustede selvforståelse fører ham ud i en absurd farce. Sproget er fuldt af energi, fine ord og humor.
Humoren og galskaben kan minde om Jens Blendstrup, mens Fvonk af Erlend Loe også er en samfundssatirisk fortælling om en mand i krise. Der er ikke samme dybde i persontegningen som i Rifbjergs Nøleren, 2012, som samlet set har langt mere tyngde.
En fin afrundet kortroman der giver et satirisk billede af det velbjergede, midaldrende borgerskab. Den korte form gør fortællingen hurtigt læst, men nok også hurtigt glemt.