Idylia

Man skal ikke af titlen på Frank Jægers nye digtsamling, lade sig forlede til at tro, at han er idyllen blindt hengiven, tværtimod: det er en idyl med rotter i kælderen han lukker os ind i. Der er forunderlige digte imellem, men vi må nok indstille os på, at den gamle Jæger kommer ikke igen. I de bedste af de her sammenstillede poesier synes man imidlertid ikke det er noget dårligt hytte. Og det selv om man må indvende mangt og meget mod hans mærkeligt afstandtagende tænksomhed: jo nærmere han kommer en stillingtagen, en angst, et håb, jo mere gammeldags og diffust bliver hans sprog. Stærkest er han i de mange kærlighedsdigte. En selvfølgelig anskaffelse i større biblioteker.

Read the full assessment