Forfatteren har tidligere udgivet bl.a. robinsonaden: Lyrefugl, 1986. Nu denne bog som nærmest falder ind under genren récit éclaté; en historie i fire dele, som til sidst danner en form forcirkel eller helhed. Beretningernes overskrifter er, udover et paragraf-tegn fra 1-4, et citat fra en given lov. Hver historie forsøger så i sin over- og understrøm at belyse sin overskrift. Der erlægen, som gør en epokegørende videnskabelig opdagelse ("Loven om ligsyn og obduktion"). Vi møder pigen, der vil lære smerten at kende ("3. mos. 24, 19f"). Matematikeren der stræber efter at blive'ingen' ("Galileis faldlov"), og kunstneren der begår selvmord i længsel efter at blive 'tingsliggjort'. ("Termodynamikkens anden lov"). Fire ensomme menneskers færden på jorden og i deres egnefremmedgjorte og kærlighedsløse bevidstheder, hvor de forfølger/forfølges af deres ambitioner og angst. Bogens handling/bevægelse ligger i dens indre plan, og der er mange muligheder forpsykologisk udlægning ogsymboltolkning. Det fremmedgjorte, 'noli me tangere' spejles sprogligt i den nøgterne og registrerende stil. Skønt velskrevne og usædvanlige i form og indhold virkerhistorierne dog ikke umiddelbart medrivende. Det er ikke en bog, der læser sig selv og den kræver tænksomme og trænede læsere.