Books / fiction / fantasy

Ild & blod


Description


Fantasy. 23 tekster, fremlagt som en "historisk skildring af Huset Targaryen, Westeros' konger" skrevet af fiktive ærkemester Gyldayn fra citadellet i Oldtown. Det foregår i en tid der var styret af dragekonger. Flere hundrede år før Game of thrones og "En sang om is og ild"-bøgerne.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 2. Nov. 2018

By

By

Jacob Holm Krogsøe

d. 2. Nov. 2018

Tag med på en rejse til Westeros, til en tid før handlingen i "En sang om is og ild"-bøgerne. Det leveres i forskellige typer af tekster og ikke som én stor fortælling. Til de mange fans af George R.R. Martins fantasyserie.

Bogen indeholder 23 tekster, fremlagt som en "historisk skildring af Huset Targaryen, Westeros' konger" skrevet af den fiktive ærkemester Gyldayn. Teksterne varierer meget i længde. Samlingen indledes med historien "Aegons erobring" og afsluttes af "Det lysenske forår". Derudover er samlingen spækket med illustrationer af Doug Wheatly. Flere af teksterne har tidligere været udgivet på engelsk.

George R.R. Martin har med "Ild & blod" kastet sig over sin udgave af "Silmarillion". Endnu engang viser Martin at han er en uovertruffen myteskaber og at han har en Tolkiensk evne til at beskrive et levende fantasyunivers. Som opvarmning til det næste "rigtige" bind i serien fungerer "Ild & blod" godt, men den er kun til fans af serien. Det store problem er afmystificeringen: mange ting, som læserne selv tidligere har skulle forestille sig om universet og historien, pensles nu ud. Illustrationerne, og der er mange af dem, er smukke og stemningsfulde.

Martins univers er både for fans af historisk højmiddelalder og beskidt og underspillet fantasy. Det ville være oplagt at læse klassikeren Ivanhoe (Ved Otto Gelsted).


Politiken

d. 21. Nov. 2018

By

By

Anne-Marie Vedsø Olesen

d. 21. Nov. 2018