Ild over ild : digte

Poul Borum søsætter generøst en digtsamling om året. Sådan har det været siden 1962, og mærkeårene er 67, 71 og 73 for henholdsvis Sang, Den brændende by og Denne bog er en drøm. Navnlig denmidterste er en imponerende fuga, som gennemspiller forfatterskabets temaer, og sætter et vældigt sprog i frihed: poesien som brændende nærvær. Poul Borums 1976er Ild over ild føjer sig ind irækken uden at markere sig særligt. Bevares, den er smuk, enkel og uhyre professionel, men ind imellem også sentimental og på grænsen til let kliché: "Nu lyser træerne!/ Nu tændes stjerner overhavet!/Nu er hvert græsstrå/sin egen sang!" Man kan selvfølgelig varme sig ved den slags aftenklange, men må dog savne de ildord, som med magisk kraft kan antænde papiret anderledes.

Read the full assessment