Books / nonfiction / lejrkogebøger

Ildsjæle inviterer - til mad på bål


Description


Opskrifter på madretter for 5 personer, der alle laves over bål.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Feb. 2012

By

By

Maria Björnsdóttir

d. 22. Feb. 2012

Ildsjæle inviterer - til mad på bål er en kogebog med gode anvisninger på anskaffelse og brug af grej, samt gode opskrifter. Kan bruges af børnefamilier, skoler, klubber, SFO'er og fritidshjem og selvfølgelig spejdere.

Bogen som er udgivet af KFUM-spejdernes og FDF-ernes forlag "55 nord" er en virkelig indbydende kogebog med alverdens opskrifter på nem og sjov mad tilberedt over bål. Godt og informativt "tips og tricks" kapitel om anskaffelse, istandsættelse og vedligeholdelse af udstyr. Bogen er delt op i forskellige kategorier fx snacks, småretter, dessert, bagværk, gryderetter, etc. Næsten 90 forskellige opskrifter indeholder denne bog. Alt lige fra urtesalt, over snobrød, til fasangryde med æbler, nødder og hyben. Bogen indeholder mange flotte fotos, er smækfuld af gode tips og berigende merinfo og således et must for alle, der kan lide at hygge sig ved et bål. Bagerst i bogen er nogle linjerede sider til egne noter, samt en reklame for en spejder-internet butik og spejder-friluftsaktiviteter, som ikke-spejdere også kan deltage i.

Bøgerne Unger & udeliv, 2012, af Astrid Bjørg Mortensen og Bål og udeliv : madoplevelser for store og små i det fri, 2009, af John Wendelbo Andreasen indeholder også mange gode opskrifter. Sidstnævnte har foruden opskrifter også et fokus på det pædagogiske element i at være sammen om at lave bål og mad.

En god bog med mange alsidige opskrifter. Kan bruges af alle, der kan lide, eller ønsker at prøve, at lave mad over bål.