Han er ung, canadier og superstjerne på poppens himmel, men det er også det eneste Shawn Mendes har tilfælles med Justin Bieber. Mendes slog stort igennem for tre år siden med det blide singer/songwriter-album "Handwritten", hvor folk-pop pludselig fik appel til tweens og teenage-piger. Nu er Mendes tilbage med 2'eren, der er mere gospel- og bluegrass-inspireret, men stadig til den pæne side. Tænk Justin Timberlake, Ed Sheeran og John Mayer. Forhåbentlig giver Shawn Mendes en bedre koncert end den ligeglade, arrogante optræden, landsmanden Bieber spiste sine fans af med forleden, når han gæster Forum til maj næste år.