Illuminationen af alt : digte

Man befinder sig i tilværelsens øvre luftlag, blandt stjernerne både konkret og i overført forstand, når man flyver ind i Signe Gjessings kosmiske univers. For interesserede i god ny dansk lyrik.

Digtbogen her er kort, men af en egen kompleks karakter, hvor læseren bogstaveligt tages med i en besyngelse af det kosmiske og universet. I en sekvens der er typisk for digtenes karakter og tematik lyder det: "(..)stjerner forsøger at forklare mit blod, hvad lys er, jeg skyder mit blod ind i/universet med en stjerne som sprøjte/og alt illumineres/(Verden er ikke velanset i de kredse, skabelsen kommer i. Der er man/mere til det hinsides.)".

SG er et af de mest indlysende talenter i den nye generation - reelt allerede et etableret navn på den lyriske scene. Stjernevrimlen, himmelhvælvet og blodet og andet (krops)nært er gennemgående elementer, og der katapulteres mellem dem. Her repeteres SGs uproblematiske vekslen mellem det metafysiske og det jordnære - og det, der ligger der imellem! De parentetiske sætninger følger de lyriske elementer som regibemærkninger eller som fortællerens eget græske kor af forklarende noter. Det er fascinerende, tryllebindende og temmelig overvældende på 27 sider.

Simon Grotrian er en lyrisk åndsfælle i det kosmiske, men skrev mere ind i en religiøs kontekst. Der er også udtryksmæssigt mindelser til ekspressionister som Tom Kristensen og Emil Bønnelycke.

Read the full assessment

Der er noget sfærisk over Signe Gjessings digtsamling; en kosmisk rutsjetur mellem verden, stjernerne og universerne. Det er sådan ret uhåndgribeligt; lidt ubegribeligt, det man bliver udsat for som l...

Read review