Books / fiction for children / dramatik

Imens vi leger far, mor og børn : en ungdomsforestilling om mobning og omsorgssvigt


Description


Drama. Dramastykke om mobning. Sara er ny i 9.b. Hun bliver den, der forsøger at gøre op med alt det dårlige. Der skal dog ske en ulykke, før situationens alvor går op for alle de medvirkende. 12 roller (11 piger, 1 dreng, kan spilles af 9 personer), 8 scener/locations. Varighed: 1 time.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Sep. 2013

By

By

Vibeke Axelsen

d. 9. Sep. 2013

Drama/teaterstykke, der kan spilles af unge på folke- og efterskoler, i ungdomsskolen og på fritidshold i drama.

Stykket handler om otte piger, der går i 9. klasse. De har det meget dårligt sammen, og mobning florerer. Den nye pige Sara tør dog åbne munden og sige imod, og efter megen fortsat mobning og en afsluttende grum knallertulykke forårsaget af en af mobberne, bliver situationen vendt, og de voksne - i første omgang klasselæreren - får øjnene op for, hvad der er foregået. Undervejs afdækkes også pigernes hjemlige forhold, hvor nogle af dem slås med store problemer og voksne, der svigter. Der er 12 medvirkende - kan spilles af 9. Varighed ca. 1 time. Tre akter inddelt i scener, 7 scener i 1. og 2. akt og 3 scener i 3. akt. Hver scene har en overskrift, der tydeligt fortæller om indholdet. Regibemærkningerne holder sig til at beskrive, hvad der skal gøres. Tonefald og gestik skal man selv fortolke. Sara-rollen har rap-indslag og flere lange replikker. Ellers er replikkerne korte og falder hurtigt efter hinanden.

Der er ingen dramastykker på biblioteket med titler eller tema, der ligner dette. I mange lærebøger findes der dog mængder af øvelser med mobningstema.

Det foreslås, at den sidste scene, hvor læreren har indkaldt til forældremøde, kan undværes. "Det er et spørgsmål om smag", står der, og den er også noget påklistret og lidt tung. Den lidt mere åbne slutning i scenen før, virker bedre. Ellers et overkommeligt stykke med - desværre - et alt for relevant tema.



Information and editions