Books / fiction / romaner

Impulskøbet


Description


Cherry er en livlig kvinde, som til sin elskede mands skræk, impulsivt køber en faldefærdig kro i den lille by, hvor hun voksede op. Tilfældigheder gør det muligt at både hendes datter, barnebarn og oldebarn flytter med. Men hvad med hendes ægteskab? Stærke kvinder og landsbyhygge for læsere med hang til feel good-romaner.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Mar. 2023

By

By

Maria Sjøblom

d. 3. Mar. 2023

Cherry er en livlig kvinde, som til sin elskede mands skræk, impulsivt køber en faldefærdig kro i den lille by, hvor hun voksede op. Tilfældigheder gør det muligt at både hendes datter, barnebarn og oldebarn flytter med. Men hvad med hendes ægteskab? Stærke kvinder og landsbyhygge for læsere med hang til feel good-romaner.

Det kan godt være at Cherry er knap 70, men efter hendes mors nylige død, har hun lyst til at gøre noget for sig selv. Hendes mand, Mike, er på vej på pension og livet ligger foran dem. Han har glædet sig til, at de endelig får tid til at rejse og været lidt egoistiske. Men under et besøg i den by, hvor hun voksede op, køber hun impulsivt den lokale kro. Dét er Mike bestemt ikke tilfreds med, men både deres datter, Maggie, barnebarnet Rose og Roses 3-årige datter, Gertie, flytter med til landsbyen Rushbrook. Nu skal der knokles for at få kroen til at blomstre som byens samlingspunkt igen. Men hvad skal der ske med forholdet til hendes elskede mand, som ikke vil tilgive hende den impulsive og egenrådige beslutning?.

Livsbekræftende roman fyldt med stærke kvinder, landsbymiljø og den svære kærlighed. Veronica Henry fletter 4 generationers kvinder sammen i denne feel good-roman, hvilket gør at alles livshistorier ikke udfoldes lige godt. Men det er både hyggeligt, underholdende og hjertevarmt hele vejen igennem.

I Ellen Berrys Ribstyvene flytter den kvindelige hovedperson også hjem til sin barndomsby.