Books / fiction for children / fantasy

Incarceron


Description


Fantasy. Incarceron er et organisk fængsel, der rummer en hel verden af elendighed og bandekrige. Ingen kan komme ud, men Finn og hans venner tror på en mulighed.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Feb. 2009

By

By

Per Månson

d. 13. Feb. 2009

Selv om bogen har modtaget flere børnebogspriser, henvender den sig til fantasy-læsere i alle aldre fra teenagerårene til alderdommen.

Engelske Fisher er ikke tidligere oversat til dansk. Hun er uddannet i engelsk, har beskæftiget sig med arkæologi, og har skrevet en del: bl.a. lyrik, science fiction og historiske romaner. Incarceron er hendes store gennembrud, der bl.a. har vundet The Times' Children's Book of the Year. Incarceron er et organisk fængsel opbygget som et brutalt univers med stridende klaner. Finn kan se syner og har en forestilling om en verden udenfor, og sammen med sin fosterbror, en gammel vismand og en ung pige kaster han sig ud i jagten på den hemmelige udgang. Udenfor skal Claudia tvangsgiftes med en uduelig prins, men hun får via et magisk krystal kontakt med Finn og beslutter sig for at hjælpe ham ud. Det er en spændende historie der skriger efter en animationsfilmatisering. Sprogligt er den suveræn. Næste bind er udkommet på engelsk i efteråret 2008.

Vi er i Tolkiens og Rawlings univers, men jeg synes Fisher slår sin berømte landsmandinde med flere længder: både sprogligt og i universet, der slet ikke bærer præg af Harry Potters barndoms- og pubertetsverden.

En glimrende fantasy-bog, der nok er krævende at komme ind i, men det tjener sig fuldt ud.