Ind : digte

I udefinerbare omgivelser, hvor »vinduet er sygt af blomster« skildres mænd og kvinder i deres fastlåshed. De er bundet i angst og frygter frigørelsen fra angsten. De er sårede, knækkede ogofre for hinandens pinsler. Overalt bygges på modsætningerne mellem tilnærmelse og modstand: »Det er en ond morskab/som vi skubber mellem os«, »Så følsomt som i de værste/drømme leger vi at vi erkærester/Men vi véd«. Et gennemgående symbol er stik i forskellige variationer: slangebid, knivstik, neglerifter, saksestik, »vi er sakse i luften, når vi/mødes./ Eller den samme lukkethed, når/vier tæt på hinanden«. Andre symboler er dråber og bølger samt dyremotiver, især fugle og hjorte. Digtsamlingens stemning er grum og uheldsvanger, det er mennesker i et tomrum, med masker på, derskildres. Den stilistiske forfinethed fra debutdigtsamlingen Uden, fra 1983, er yderligere udviklet, karakteristisk er den utraditionelle syntaks og de orginale bileder. En digtsamling, der stårstærkt i sin enkelthed.

Read the full assessment